Skjern Tennisklubs historie

Det hele startede i marts 1911, hvor en gruppe mennesker besluttede sig for at bygge en tennisbane. Opførelsen af banen kostede 100 kr. Udgiften blev pålagt medlemmerne, så da de første spillere trådte ud på banen, var den betalt. Bestyrelsen bestod af formand P. Damgård Petersen, kasserer Frk. Svendsen Høj og menige bestyrelsesmedlemmer Johan Stobbe, Frk. Helga Thøstersen og Jens Olesen.

I 1912 blev der udvidet med endnu én bane og der blev indført kontingent. Det skulle nu koste 3,50 kr. ved tilmelding og 0,50 kr. pr. måned.

I 1914 besluttede man, at der ikke skulle optages flere end 16 medlemmer i klubben og der blev optaget et lån på 200 kr., så banerne kunne forbedres og en ny tromle kunne indkøbes. Hvis der var flere penge tilbage, kunne der anskaffes et lille klubhus til omklædning.

I 1915 havde gamle medlemmer, der havde været bortrejst eller på anden måde forhindret, forret til medlemskabet. Dernæst kom nye medlemmer, der havde spillet i andre klubber og til sidst helt nye medlemmer – ja hvis deres ansøgning var blevet godkendt af den siddende bestyrelse.

1918 blev året for en meget vigtig beslutning: klubben skulle nu betale kaffen til samtlige tilstedeværende ved generalforsamlingerne!

Kontingentet blev løbende tilpasset og i 1919 var det 15 kr. om året fordelt på 3 betalinger.

Et forlystelsesudvalg blev nedsat i 1924 og et samarbejde med klubberne i Tistrup, Ølgod og Tarm blev opstartet med henblik på fælles turneringer. Året efter vedtog man at reservere den første uge i juni til en hjemmeturnering.

Der blev ansøgt om indlæggelse af vand på banerne til vanding i 1929, hvor også en ansøgning om et ”badehus med brusebad” blev afgivet. I gamle dage anvendtes lægter til at angive banens kanter, og i 1930 valgte man at anskaffe en kridtvogn således, at stregerne fremover nu skulle være kridtstreger.

Medlemsantallet var i 1932 steget markant, så man vedtog at lægge et loft på max. 60 medlemmer. Dette var også året, hvor klubben nu betalte boldene. Under krigen var der voldsom mangel på bolde, så her måtte spillerne selv medbringe deres bolde, hvis de havde nogle. Der blev kun spillet én kamp mod Ringkøbing, som havde bolde fra Sverige.

I 1935 arvede kommunen det grønne område, der i dag kaldes Anlægget, af enkefrue Molly Petersen. Med arealet fulgte en klausul, der indebar, at der ikke måtte opføres bygninger på området.

I 1944 blev der valgt en baneinspektør og en turneringsleder – dette blev lærer Bank og A. Dalgaard Jensen. I 1946 blev det besluttet at omlægge bane 1 til en rød bane. Dette ville koste 700 kr. og arbejdet skulle udføres af klubbens egne medlemmer. Man kunne nu også låne ketsjere af klubben.

Bestyrelsen besluttede i 1947 på en generalforsamling, hvor kun 10 medlemmer dukkede op, at købe en 3. bane og det skulle også være en rød bane. Anlæggelsen af den 3. bane blev dog ikke gennemført. Desuden valgte man at hæve antallet i bestyrelsesmedlemmer fra fem til syv. Klubbens gæld på dette tidspunkt var 1.100 kr. og man valgte at ansøge og fik et lån i Skjern Bank på kr. 3.000 som 15 af klubbens medlemmer skulle kautionere for.

1950 var et rigtig godt år for Skjern Tennisklub. Efter flere ansøgninger havde Sognerådet nemlig bevilliget et lån på 10.000 kr. til anlæggelse af den føromtalte 3. bane, et nyt trådhegn omkring alle tre baner samt nye bænke. Sognerådet blev inviteret til kaffebord på Missionshotellet som en tak for pengene.

Desværre gik det i 1952 ned af bakke mht. økonomien og tilsvarende i 1953, hvor ”medlemmerne svigtede totalt”. En hr. Møller var ansat til at ordne banerne, men ”da der altid var bøvl med ham”, blev han afskediget og man fik to nye banemænd til 1/3 af den tidligeres løn.

”1955: det meste af tiden gik med at skændes om hvem der skulle være formand. Det blev Ankersen”. Man havde ingen banemand i 1956, men valgte at ansætte en i 1957. Han skulle vande banerne én gang dagligt. De næste 8-10 år var dårlige for klubben, men i 1960 valgte man alligevel at ”holde liv i klubben” trods ringe tilslutning og dårlig økonomi.

I 1963 blev klubhuset delvist ødelagt af en brand. I 1964 inviterede man tidligere bestyrelsesmedlemmer og andre med interesse for tennissporten med til generalforsamlingen som rådgivere, idet man ville forsøge at sætte mere skub i den ellers stagnerende klub. Dette tiltag bar åbenbart frugt, da man i 1965 havde en medlemstilgang på 50 %. Et lille notat fra referatet fra generalforsamlingen i 1966: ”Dermed sluttede generalforsamlingens formelle del. De 26 deltager satte sig til de veldækkede borde og snart klang dansemusikkens bløde toner så smæglende, at ingen kunne stå imod. Dansen gik lystigt til den af Stenbæk medbragte båndoptager til kl. 24,00. Alle morede sig godt og en gentagelse af en sådan generalforsamling er ikke nogen dårlig ide. – Det siges endda fra pålidelig kilde, at dermed var det ikke slut med festen, men det falder vistnok også udenfor sekretærens job at referere det, - desværre”.

Efter et par år med faldende medlemstal (19 medlemmer i 1967), steg antallet i 1969 og flere ytrede ønske om et klubhus. Man ansøgte kommunen om et lån på 4.000 kr., der så skulle bruges til en skurvogn og badefaciliteter. Dog ville kommunen kun låne klubben 1.000 kr., så det blev kun til en lille skurvogn.

Klubben havde i 1971 et medlemstal på 101. 60-års jubilæet blev holdt i Velling Forsamlingshus med adskillige inviterede gæster. Skjern Kommune sponsorerede i 1976 et nyt hegn, så alle banerne blev smukt indhegnet.

I 1978 havde man i nogle år haft et samarbejde med Tarm Tennisklub, men flere mente ikke, at Tarm-spillerne skulle spille med på turneringsholdet, men da det ville være umuligt at stille et hold uden disse, blev det droppet. Man ansøgte ved kommunen om tilskud til omlæggelse af den sidste af asfaltbanerne til grus. Omlægningen blev foretaget i foråret 1979.

Det første klubblad blev udsendt i 1980 og det meddeles i bladet, at ”klubben har en god økonomi”. I 1981 ønskede man et nyt klubhus. Kommunen ville ikke give støtte til dette, men man valgte alligevel at hjemtage et tilbud. Det blev fra Skjern Huse og lød på 84.325 kr. Man diskuterede endvidere nogle investeringer på en mønttelefon, yatzy-maskine, køb af værdipapirer, nyt vandingsanlæg – man vedtog dog intet.

I 1983 betragtede formanden året som værende et godt år, hvor man havde opnået de bedste ydre forhold nogensinde. Efter en ”heftig debat” i 1984 besluttedes det at anskaffe et udendørsur. Det var endvidere året, hvor en stor hærværkssag prægede klubben. Der var ca. 200 medlemmer.

Skjern Bank tilbød i 1985 at sponsorere reklametrøjer til turneringsholdene. Formanden kunne desuden konstatere, at Skjern Tennisklub havde haft det bedste år nogensinde. Medlemsmæssigt (rekord med ca. 300 medlemmer), sportsligt samt de faciliteter som klubben nu rådede over. Nuværende formand Mads Fynboe fik Årets Idrætspris. Man ændrede nu også det officielle navn Fra Skjern Lawn Tennisklub til blot Skjern Tennisklub. Alle baner var nu med grus – derfor fjernedes ”Lawn” i navnet. 75 års jubilæet blev fejret med 120 indbudte gæster på Hotel Skjern og Morten Christiansen deltog i en opvisningskamp. En professionel træner blev hyret. Medlemstallet var ca. 360 og stigende, så der i 1987 var ca. 400 medlemmer.

I 1988 søgte klubben om tilladelse til at opføre en tennishal til ca. 2,5 mio.kr. omkring de eksisterende baner. Man fik et foreløbigt afslag. Medlemstallet var nu steget til ca. 480. To nye baner blev opført i 1987, så der nu var syv ialt. Alle grusbaner. Man arbejdede lidt videre med ønsket om en ny tennishal.

Man indgik i 1990 et samarbejde med tennisklubberne i Tarm og Videbæk omkring i tennishal i Skjern. Kommunens tekniske udvalg sagde ok til opførelse af en hal i Anlægget, og byrådet vedtog - med stemmerne 12 mod 7 - at ændre lokalplanen, så det blev lovligt at opføre bygninger i anlægget. Ændringen i lokalplanen medførte en voldsom offentlig debat i Skjern. I løbet af 1991 blev der indsamlet 2000 underskrifter mod placeringen af hallen i Anlægget.

I juni 1991 blev forslaget nedstemt af byrådet. Man besluttede at skulle der bygges en tennishal, så skulle den placeres sammen med Skjern Hallerne. Dette medførte stor skuffelse i Skjern Tennisklub.

1992 var et roligt år efter det turbulente 1991 med alle hal-spekulationerne. 340 medlemmer. I 1994 besøgte bl.a. Tine Scheuer-Larsen klubben for at spille en opvisningskamp. Man havde i 1993 endegyldigt opgivet ønsket om en tennishal i Anlægget, så man forhørte sig om at leje sig ind i andre haller – bl.a. Husflidsefterskolens hal, men man nåede ikke frem til en løsning.

1995 var året, hvor klubben atter oplevede en nedgang i medlemstallet med et stort fald på 30 %. Det var åbenbart nedgangstider for dansk tennis, idet der var nedgang i hele landet. Man forsøgte nationalt med Åben hus-arrangementer – i Skjern mødte der fire personer op! Medlemstallet steg lidt i 1996. Grunden til dette kan sandsynligvis findes i de tiltag, der blev igangsat netop for at tiltrække flere medlemmer. Der blev sat skilte op, klubhuset blev renoveret og en folder blev husstandsomdelt m.m. Desuden blev der opstartet minitennis i Amagerhallen og indendørs tennis i Skjern Hallen. Der blev indkøbt et specielt hard-court-underlag af Ringkøbing Tennisklub, så klubbens spillere også kunne træne i vinter-halvåret i Skjern Hallen.

Midten af 90’erne var præget af op- og nedgang for klubben. Positivt var det dog, at klubben var med i et udvalg omkring udbygningen af Skjern Hallerne. Der blev i 1999 lavet en aftale med Borris Hallen, hvor man kunne komme og spille indendørs tennis. Hallen lånte klubbens specielle underlag og klubbens medlemmer kunne spille til en fordelagtig pris.

2001 var året, hvor den efterhånden legendariske invitationsturnering Skjern Slam blev afholdt for første gang og der var et ønske fra bestyrelsen om, at turneringen skulle være en fast bestanddel af klubbens arrangementer fremover. Hvilket den også har været. Desuden steg antallet af ungdomsspillere markant, hvilket jo var særdeles glædeligt. Det blev besluttet at gøre en ekstra indsats for at holde på de unge spillere, så de syntes, at det var sjovt at spille i Skjern Tennisklub. Man blev opmærksom på det stigende problem med ”gratister” på banerne. Medlemstallet i 2002 var på ca. 160. Indendørs tennis i Borris Hallen fortsætter med succes.

Klubben havde i 2003 en velbesat ungdomsafdeling og der var stor succes med en ugentlig træningsaften. Man valgte at have minitennis både vinter og sommer, mens aftalen med Borris Hallen løb ud i sandet, da der var en stigende lokal aktivitet i hallen. Der blev forsøgt opstartet et samarbejde med Tarm og Ringkøbing via Jysk Tennis Union, men dette løb ligeledes ud i sandet. Medlemsantallet har de sidste par år været stabilt liggende omkring 150. Minitennis kører godt og igen stor tilslutning til Skjern Slam.

Der blev i 2004 opstartet DGI træningsaftener med stor succes, så man valgte naturligvis at fortsætte med disse. Der var lidt problemer med at finde en fast banemand.

Man valgte i 2005 at lægge en langt hårdere linie overfor ”gratisterne” og det indebar, at langt færre spillede gratis. Man renoverede klubhuset og redskabskuret og foretog en større omlægning af bane 1 og 2. Endvidere afholdtes en DGI-tennis sommerskole for børn og unge – men kun syv meldte sig til.

I 2006 gik det endnu engang ned af bakken mht. medlemsantallet, der landede på 115 personer. Det undrede desuden bestyrelse, at der var meget ringe tilslutning til både DGI’s tennisskole og klubturneringen. Men endnu engang var Skjern Slam en succes.

Medlemstallet fortsatte med at dykke i 2007 og nåede ca. 100. Klubben havde valgt at uddele gratis bolde til alle medlemmer på indmeldelsesdagen og introducere Pay and Play for ikke-medlemmer og turister. Der blev lanceret en nydesignet hjemmeside og køkkenet i klubhuset blev udskiftet. Flere arrangementer i klubben blev godt modtaget og fremmødet var tilfredsstillende

Klubben prøvede i 2008 at tilbyde halvt kontingent, hvis man meldte sig ind efter 1. august. Stadigvæk minitennis i Amagerhallen. Tilbagevendende problemer med gratisterne – og det besluttedes at øge ”kontrollen”. Klubben regnede med en Wozniacki-effekt i 2009, men effekten udeblev, idet der konstateres et lille fald i medlemstallet. Som i 2008 besluttedes det kun at klargøre de fem første baner, idet de to sidste anvendes så sjældent. Der blev indkøbt en boldkanon, som blev hyppigt brugt til træningsaftenerne.

Klubben prøvede i 2010 at gøre lidt mere opmærksom på sig selv. Der blev hængt sedler omkring åbningsdagen op på skoler, supermarkeder m.v. Alligevel gav det kun begrænset effekt. Ligesom de sidste par år havde klubben svært ved at finde trænere til klubbens spillere, men det lykkedes at lave en aftale med en ekstern træner. Minitennis blev helt fravalgt dette år, mens især Kirkeskolen fik lov til at låne banerne i nogle af idrætstimerne til de større årgange. Dette var en succes, der fortsætter fremover og er en god måde at introducere tennissporten på. Medlemstallet lavt med kun 88 medlemmer.

Så nåede vi frem til jubilæumsåret 2011, som er præget af en masse spændende ting. Der blev opsat en slåmur på bane 5, og det lykkedes at få en aftale i hus med kommunen om en langtidsledig, der skal passe banerne, lokalerne og området omkring banerne. Det fungerer rigtig godt. Med hensyn til trænere fik klubben kontakt til en dygtig træner, der nu træner både juniorer - sammen med assistenttrænere - og seniorer hver tirsdag. Der er en fornuftig tilslutning til træningsaftnerne. Endvidere er der nu én gang om ugen en grillaften, hvor medlemmer og deres familier kan komme ned i klubben og få en hyggelig aften sammen.

På vegne af Skjern Tennisklub

Bestyrelsesmedlem Mads Loldrup

 

Logo_Landbobanken.jpgLogo_SkjernBank.jpg